Erik Meier Carlsens afløser fundet

MediaWatch

Den selvstændige journalist, der blandt andet er kendt fra TV 2's Go Morgen Danmark, Helle Ib, bliver politiks kommentator på B.T. Her afløser hun Erik Meier Carlsen, der blev fyret i november, oplyser B.T. "Med ansættelsen af Helle Ib fastholder vi traditionen for, at B.T. har en højt profileret politisk kommentator, som kan give læserne skarpe holdninger, baggrund og perspektiv," siger B.T.'s ansvarshavende chefredaktør Arne Ullum. Helle Ib er 41 år, og har i de seneste fire år arbejdet som selvstændig journalist. Her har hun blandt andet leveret politiske analyser, baggrundsartikler og klummer til Dagbladenes Bureau, Information, DR, P1, Metroxpress og Altinget. Hovedpersonen selv glæder sig til at starte på det nye job. "Jeg glæder mig meget til at kunne koncentrere mine kræfter om at skrive for en avis, der har en stor og engageret læserskare," siger Helle Ib.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også