Mediefond bag Nyhedsavisen på trapperne

MediaWatch

Den mediefond, der skal finansiere bl.a. Nyhedsavisen, er klar om få uger, meddeler Dagsbruns tidligere topchef, Gunnar Smari Egilsson. Egilsson, der skal stå i spidsen af fonden, var tidligere adm. direktør i det islandske medieselskab Dagsbrun, der formelt set står som eneaktionær i 365 Media Scandinavia A/S, som driver Nyhedsavisen. Gunnar Smari Egilsson oplyser til Jyllands-Posten, at fonden vil blive etableret inden for to-tre uger, og at der vil være 400 mio. kr. i fonden til at begynde med - penge der kommer fra Baugur Group. Han forventer, at Nyhedsavisen når et oplag på en halv million eksemplarer inden årets udgang. Dagsbrun, der er blevet omdøbt til 365 hf, offentliggjorde onsdag et regnskab for årets første ni måneder, der viste et underskud på over 400 mio. kr. og en gæld på over fire mia. kr. Adm. direktør på 365 Media Skandinavia A/S og formand for Nyhedsavisen A/S, Svenn Dam, fastslår, at 354 hf's dårlige regnskab ikke får betydning for Nyhedsavisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også