TV-værter forlader TV3

MediaWatch

De tre markante tv-værter Henrik Dahl, Anja Steensig Holmbäck og Lotte Thor-Jensen har alle haft deres sidste arbejdsdag på TV3. I mandags blev 'Rent fup'-vært Anja Steensig, der har været fastansat i tre år, sagt op. Samtidig fik TV-værten Henrik Dahl, der i foråret jagtede baktusser i danske hjem i 'Bugbusters', besked på, at hans kontrakt ikke bliver forlænget, skriver B.T. Sportsværten Lotte Thor har valgt at forlade TV3, fordi hun ikke kunne få sit ønske opfyldt om at lave andet end sport. TV-stationen har haft dårlige seertal dette efterår, men adm. direktør på TV3, Jesper Grønholt, afviser, at fyringerne skyldes dårlig økonomi. Han siger, at TV3 i fremtiden vil satse mere på dramatik og mindre på værtsbårne programmer, og at stationen derfor ikke får brug for Anja Steensig og Henrik Dahl.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også