Nykredit interesseret i TV 2 News-partnerskab

MediaWatch

Nykredit er klar til at indgå et partnerskab med TV 2 News, siger Nykredits kommunikationsdirektør, Niels Pedersen. Til Børsen siger han, at Nykredit er blevet præsenteret for et spændende oplæg, og at koncernen er interesseret i partnerskab. Han har ikke yderligere kommentarer. Den nye tv-kanal tilbyder i alt fem partnerskaber til virksomheder inden for forskellige brancher. Salget foregår efter først-til-mølle princippet til en stykpris på fem mio. kr. TV 2 News vælger kun en virksomhed per branche, så Nykredit kan ikke være sikker på, at det bliver dem, der løber med partnerskabet. Flere mediebureauer, som Børsen har talt med, vurderer, at TV 2 News vil finde alle fem partnere i løbet af meget kort tid. Det vurderes også, at de fem partnere vil få mest ud af samarbejdet med TV 2 News, hvis de satser på business to business-markedet frem for reklame til den almindelige dansker.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også