Annoncering på nettet i kraftig vækst

MediaWatch

Der er vækst i annonceringen på nettet. I oktober steg omsætningen i internetannonceringen med 48 pct. i forhold til samme måned i 2005. Omsætningen i år på internettet er steget med 45 pct. Til sammenligning steg den samlede reklameomsætningen inden for TV med 9 pct. i samme periode. Det viser nye tal fra DRRBs Mediaindex, skriver Berlingske Tidende. Sidste år landede omsætningen i reklamer på internettet på 209 millioner kroner. Og udviklingen tyder på, at det tal bliver fordoblet i år. Internetannoncering udgør dog stadig kun en lille del af den samlede reklameomsætning. TV sidder tungt på ca. halvdelen af markedet med en omsætning på 2,14 milliarder kroner sidste år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også