Mediehuse satser på web-tv

MediaWatch

Web-tv bliver det nye fokusområde i mediekampen, spår eksperter. Børsen lægger ud med tv-kanal på nettet i samarbejde med TV 2. Mediehusenes satsning på internettet og internetbaserede tv-kanaler vil stige i takt med, at infrastrukturen kommer på plads og billedkvaliteten får et tiltrængt løft. Børsen har talt med en række eksperter, der samstemmende konkluderer, at levende billeder på nettet er det nye fokusområde i mediekampen. Det er dog ikke nok med korte tv-klip. Medierne skal løsrive sig fra det traditionelle tv-medie og i højere grad udvikle og udnytte nettets interaktive muligheder. Børsens internetsatsning går i luften i starten af december, mens erhvervsavisens samarbejdspartner, TV 2, på fredag debuterer med sin 24-timers nyhedskanal, TV2 News. Ud over selvstændige indslag fra Børsens eget tv-studie og to finansudsendelser i timen fra TV 2 News vil Børsen også sende direkte tv på hjemmesiden fra store dagsordensættende begivenheder. Berlingske Tidende satser på en alliance med Reuters, der skal levere levende billeder til dagbladets hjemmeside, mens Jyllands-Posten har investeret i web-tv kanalen Stox. Ekstra Bladet opruster ved at udvide samarbejdet med produktionsselskabet Bastard Film, der skal levere videoklip til avisens hjemmeside.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også