Kendisser som nyhedsværter på DR

MediaWatch

Troværdigheden er på spil, lyder kritikken af DRs plan om at lade kendisser stå for nyhedsoplæsningen på P3 og P4. Navne som Palle Hermund og Nina Høgsberg kan godt pakke sammen. De er ikke kendte nok til Radioavisen, mens Gry Mathiesen og Malene Petersen på P3 Nyheder også står for skud. En arbejdsgruppe under navnet "Operation modslaw", der skal finde på modtræk til den kommende konkurrence fra TV 2 Radio, foreslår, at personer med højere kendthedsfaktor skal læse nyhederne op. Planerne, som slap ud til medarbejderne ved en fejl, medførte fagligt møde blandt radiojournalisterne og tirsdag blev der afholdt et ufrugtbart protestmøde med programdirektør Lars Vesterløkke. Ledelsen tænker på, at typer som Jens Gaardbo, Jes Dorph-Petersen og Peter Qvortrup Geisling, skulle overtage jobbet fra de nuværende journalister. Også programfladerne påtænkes at få tilgang af kendte personer. Bl.a. har entertaineren Lotte Heise været nævnt som ankerkvinde på P2s morgenmusik. Men planerne vækker harme hos formanden for Journalistgruppen i DR, Steen Larsen, der siger til Jyllands-Posten, at Radioavisens troværdighed, som "er vores største aktiv", er på spil. Radioavisens chef Jens Holme siger, at man hos ledelsen ønsker, at værterne træder mere frem i offentligheden. Han maner dog til besindighed og siger, at det ikke bliver folk fra Se og Hør, der skal læse op i æteren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også