Berlingske: BNY-fusion ikke et spareprojekt

MediaWatch

Berlingske Tidendes adm. direktør Peter Lindegaard understreger, at erhvervs-redaktionernes fusion ikke er et spareprojekt. Berlingske Tidende slår Business-redaktionen sammen med Berlingske Nyhedsmagasin-redaktionen fra nytår. Samtidig betyder fusionen, at Finn Mortensen, den nuværende redaktør for Berlingske Business, overtager styringen af den fælles redaktion. I den forbindelse fratræder ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør Flemming Højbo ved årsskiftet, oplyser Berlingske. Ved at slå Nyhedsmagasin-redaktionen og Business sammen opnås der nogle synergi-effekter, som kan gøre journalistikken endnu bedre. Det handler ikke om at spare penge, udtaler adm. direktør Peter Lindegaard. "Det er ikke noget spareprojekt," siger han kort til Berlingske Business. Han vil dog ikke afsløre de økonomiske betragtninger i projektet. "Jeg vil ikke offentliggøre det økonomiske rationale i at lave det her," siger han. Centrale kilder siger dog til Berlingske Business, at der kalkuleres med økonomiske forbedringer. Berlingske Tidendes Specialpublikationer nedlægges i forbindelse med fusionen. Samtidig bliver mulighed for større annonceindtægter, skriver Berlingske.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også