TV 2: Online fokus frem for DAB

MediaWatch

TV 2-ledelsen tror, koncernens mange kommende audio-brands har det bedst på FM og online, og er lunkne overfor DAB. Staten udbyder i første kvartal 2007 senderessourcer fra det ene af to DAB-mux'er. Indtil videre har Radio 100 og TV 2 Radio én kanal hver. Radio 100 har dog netop bebudet, at man vælger at udnytte sin kapacitet til at udbyde en mere, Radio 100 Soft. MediaWatchs kilder vurderer, at der under optimale forhold er plads til ni nationale DAB kanaler i det "kommercielle" mux, hvis alle vælger at udbyde kanalerne i god teknisk kvalitet (128 Mbit/s). Med TV 2s aktuelle handlekraft vil markedet rette blikket mod den ekspansionslystne organisation, også på DAB. TV 2 kan vælge at gøre som Radio 100 og lancere en eller to ekstra radioer indenfor den eksisterende kapacitet. Ledelsen har for længst gjort klart, at TV 2 ønsker mange radiobrands, men TV 2 ved ikke, om man får tilladelse til at byde på de nye sendemuligheder, for mux’et er tiltænkt private aktører. I dag er TV 2-ledelsen afventende op til den forestående DAB auktion, og lidt lunkne overfor DAB som distributionsform, erfarer MediaWatch. "Vi forventer at få lov til at byde, men om vi gør brug af retten afhænger af udbudsbetingelserne," siger økonomidirektør Anders Kronborg, TV 2, til MediaWatch. TV 2 er ikke specielt interesseret i DAB, erkender han. "Det er ikke det samme som, at vi afviser, at der er muligheder på længere sigt, men her og nu ligger fokus på FM - eventuelt suppleret af netradio." TV 2 er lunkne, fordi det vurderes, at DAB stadig har penetrationsproblemer i bilerne. Det er et problem, for en stor del af forbruget sker under bilkørsel og på arbejdspladsen. Begge steder er der tid til at lytte i lang tid. Det bidrager til at bygge share. "Sidstnævnte forhold betyder, at netradio formentlig har et betydeligt større potentiale på lidt længere sigt – og det er derfor et fokusområde, der kommer før DAB," forventer Anders Kronborg. TV 2 Radios direktør Jens Rohde har tidligere erklæret DAB for død og forældet., da han var medieordfører for Venstre. Læs baggrund her: http://www.mediawatch.dk/pages/20061030.Medieklumme.asp

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også