Personligheder vigtig i tv-nyhedskampen

MediaWatch

Kampen om de bedste tv-værter mellem DR og TV 2 kan gå hen og blive afgørende for seernes trofasthed. I den moderne nyhedsformidling med hård konkurrence mellem flere kanaler og mange udsendelser er værtsprofilen blevet meget vigtig. Værten er blevet et brand, der tegner tv-stationen, og som gennem sin personlighed sikrer seere til udsendelserne. Reklamemanden Frederik Preisler fra Propaganda McCann siger til Berlingske Tidende, at gode værter især bliver vigtigt for TV 2 News, som skal sende 24 timer og dermed holde gryden i kog fra den lille danske andedam også på sløve nyhedsdage. Han forestiller sig allerede en situation, hvor vi i fem minutter skal følge dækningen af en strandet hval med helikopterdækning. Her er det vigtigt, at værten har charme og indlevelse, hvis historien skal bæres i gennem, ellers "bliver det pludselig meget, meget tydeligt, hvor hult det hele er." Medieforsker Hanne Bruun fra Aarhus Universitet siger, at det i konkurrencen med de andre er helt essentielt for tv-stationerne at værterne iscenesættes og synliggøres, så de bliver repræsentanter for deres arbejdsplads.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også