Mecom betaler af på Orkla-gæld

MediaWatch

Medieselskabet Mecom, der bl.a. ejer Det Berlingske Officin, er i gang med at betale af på Orkla-gælden. I første omgang betales godt 440 mio. kr., men der mangler stadig næsten fire mia. kr., hvorfor store besparelser er på vej, skriver Berlingske Tidende. De 440 mio. kr. stammer fra salget af Mecoms aktieposter i de norske aviser Bergens Tidende og Adresseavisen, som tilsammen indbragte 750 mio. norske kr. Mecom, der har medieselskaber i bl.a. Tyskland, Polen, Ukraine og Baltikum, regner med store synergieffekter i hele koncernen bl.a. på køb af avispapir. Derudover kræver Mecom, at indtjeningen forbedres for alle medier. Lasse Bolander, der er koncernchef for Det Berlingske Officin, siger, at gældsafbetalingen intet ændrer ved de overvejelser man har omkring spareinitiativer og ny ledelsesstruktur. Dog glæder han sig over, at der betales af på gælden, hvilket trods alt er godt for alle under Mecom.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også