DRs parløb med TDC kritiseres

MediaWatch

Konkurrencestyrelsen langer endnu engang ud efter DRs samarbejde med TDC om salg af musik via DRs netradio. I foråret lovede DR, at samarbejdet efter sommerferien ville være ændret, men der er ikke sket noget, skriver Børsen. Og nu siger Konkurrencestyrelsens specialkonsulent Sune Chabert Larsen, at jo længere tid aftalen kører, jo mere problemetisk bliver det. Han mener, at det er meget problematisk, at DR blander kommercielle aktiviteter ind i deres licensfinansierede aktiviteter, og han er ikke i tvivl om, at TDC har fordel af samarbejdet på bekostning af konkurrenterne. DRs parløb med TDC har fungeret siden efteråret sidste år og fungerer på den måde, at musikkøberne via en knap i radioplayeren på dr.dk ryger direkte videre til TDC. DR siger dog, at stationen er vej med en ny model, hvor der også popper andre musikudbydere op, når man trykker på købsknappen. TDC sidder i dag på 40 procent af markedet for musikfiler på nettet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også