DR forsøger sig med 'godcast'

MediaWatch

DR's brugere kan i bogstaveligste forstand snart få guds ord med på vejen, når DR lægger prædikener fra kirker ud til podcast. Om en lille uge begynder DR Nordjylland sammen med en række kirkesamfund på toppen af Danmark at tilbyde download af prædikener fra tre folkekirker, en katolsk kirke og tre andre kirkesamfund. Præstens ord kan man så tage med på sin mp3-afspiller eller downloade til sin computer. På verdensplan er podcast med kirkeligt indhold, såkaldt 'godcast', ikke nyt. Søger man på ordet "godcast" i Google, får man ikke færre end 131.000 hits. "Det er vigtigt for DR at levere public service på de måder, som brugerne ønsker. Nu får licensbetalerne en mulighed for at høre en prædiken, når det passer dem, og hvor det passer dem. Vi starter med det her som et forsøg, men hvis der er interesse for det, kan vi tage flere kirker og kirkesamfund med i løbet af det næste år," siger Lars Brix, der er chef for DR Nordjylland. Søndagens prædiken fra de deltagende kirker vil blive lagt på hjemmesiderne www.dr.dk/nord og på www.dr.dk/podcast senest tirsdag middag, og prædikenen bliver liggende, sådan at der altid er fire ugers prædikener fra hver kirke at vælge imellem.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også