Pentagon opretter 24-timers nyhedsovervågning

MediaWatch

Pentagon vil lancere ny 24-timers nyhedstjeneste, der skal tage propagandakrigen op mod "ukorrekte" Irak-meldinger. Den nye mediecentral fra det amerikanske forsvarsministerium skal ifølge BBC overvåge strømmen af nyheder om Irak, med særlig fokus på de nye medier, såsom net-nyheder og webblogs. En række eksperter og politikere skal så stå klar 24 timer i døgnet til at dementere falske meldinger, inden de når at forplante sig i mainstream medierne - og meningsmålingerne. Pentagon afviser, at det nye aggressive træk i propagandakrigen skal have noget at gøre med befolkningens faldende støtte til indsatsen i Irak eller republikanernes rekordlave tilslutning forud for midtvejsvalget næste uge. Men tidligere på året klagede forsvarsminister Donald Rumsfeld sig over, at USA var ved at tabe kampen om medierne til USAs fjender. Og mandag beklagede den amerikanske vicepræsident Dick Cheney, at de irakiske oprørere har optrappet angrebene i Irak, for at ødelægge opbakningen til krigen og republikanernes chancer for et godt valg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også