DR og TV 2-ansatte ramt af stress

MediaWatch

Medarbejderne på Danmarks Radio og TV 2 er sendt til tælling på grund af stress. Det er de store omvæltninger, der tærer på kræfterne. DR-medarbejderne er i gang med at flytte fra TV-byen i Gladsaxe til den nye DR Byen i Ørestaden. Samtidig skal de gå fra det hidtidige 4:3-format til det nye 16:9 format. TV 2's Københavns-afdeling er flyttet til midlertidige lokaler på Teglholmen i Sydhavnen i København. Samtidig er TV 2 i gang med at uddanne 100 nye medarbejder til stationens 24-timers nyhedskanal, der skal starte 1. december. Tillidsmand på TV 2, Lennart Sten, siger til Ekstra Bladet, at "alle menneskelige ressourcer er spændt ud til det yderste." Han har de seneste uger oplevet, at flere af hans kolleger er gået ned med stress, og han kalder det en næsten umulig opgave på blot et år at gennemføre en stor flytning i København, starte en 24-timers nyhedskanal og en radiokanal. På DR kan fællestillidsmand Steen Larsen og tillidsmand på TV-avisen, Jørgen Laurvig, nikke genkendende til Lennart Stens frustrationer Steen Larsen siger, at der var store problemer, da Københavns Radio flyttede til Ørestaden bl.a. fordi telefonerne ikke fungerede. Han glæder sig dog over, at DR netop har meddelt, at man udskyder premieren på den nye TV-avisen fra 5. til 19. november.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også