Tv-fotograf overfaldet af borgmester

MediaWatch

Borgmesteren i Lyngby-Taarbæk Kommune, Rolf Aagaard-Svendsen (K), er blevet meldt til politiet for at have overfaldet en tv-fotograf. Tv-fotografen fra TV 2/Lorry fik beskadiget to fingre ved episoden. Borgmesteren er dog overrasket over, at han er blevet politianmeldt, da han ikke mener, der er tale om overfald, men at han var kommet til at foretage en uheldig bevægelse, der ramte fotografen. Episoden fandt sted onsdag aften, da et tv-hold fra TV 2/Lorry havde opsøgt borgmesteren på sin bopæl for at få en kommentar til en sag. Dan Tschernia, der er direktør på TV 2/Lorry, siger, at det er uacceptabelt, at stationens medarbejdere skal finde sig i at blive overfaldet under udførelse af deres arbejde. "Når borgmesteren nægter at beklage aggressionen, må politiet derfor tage affære," lyder det fra Tschernia. Sagen, som tv-holdet ville have en kommentar til, handler om, at borgmesteren havde ventet fire måneder med at melde den tidligere leder af kommunens ungdomsskole til politiet. En uvildig rapport har allerede i juni i år konstateret alvorlige uregelmæssigheder omkring ungdomsskolen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også