TV 2 spænder online-musklerne

MediaWatch

TV 2 mobiliserer og udnytter alle tværmedielle muskler effektivt, så næste mål kan nås: at overhale dr.dk som det mest besøgte mediesite. Tv2.dk er på otte uger rykket op fra en syvendeplads til en tredjeplads på listen over Danmarks største websites. Det er resultatet af en koncentreret indsats, hvor man blandt andet indsamlede forslag fra hele koncernen til, hvad der kunne gøres anderledes. De ti bedste blev sat i gang og har givet resultater, konstaterer Rune Bech, TV 2 s direktør for Interaktivt indhold og tjenester. TV 2 introducerede bl.a. blogs med studieværterne og forbedrede nyhederne. Senest har man noget utraditionelt lanceret en videoblog, hvor man kan følge tilblivelsen af TV 2 News. Samtidig har TV 2 haft held med at lancere et velbesøgt ugeblad på nettet - gossip.tv2.dk – også med videoindslag. "Nu er TV 2 Danmarks største kommercielle mediesite, og i den kommende tid gælder det om at holde fast og sikre næste delmål: at slå dr.dk som Danmarks største mediesite," siger han til MediaWatch, og regner ikke msn.dk som et site, der kan klassificeres som medieaktør. Han glæder dig over, at TV 2 er sat på landkortet som et mediehus, der er mere end tv-stationer. Han er også godt tilfreds med, at øvelsen har vist, hvilke kræfter der ligger tværmedialt i huset, når TV 2 sætter sig noget for. Mest besøgte websites i uge 42: 1 http://www.msn.dk 1,683,842 2 http://www.dr.dk 1,029,282 3 http://tv2.dk 962,988 4 http://www.krak.dk 933,957 5 http://www.jubii.dk 916,799 6 http://ekstrabladet.dk 857,328 7 http://www.eniro.dk 692,096 8 http://www.live.dk 640,856 9 http://www.degulesider.dk 579,808 10 http://www.bt.dk 484,572 Kilde: TNS Gallup

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også