TV Avisen forringes ved skift til bredformat

MediaWatch

Når TV Avisen den 5. november skifter til at sende i bredformat, så bliver billedkvaliteten for langt de fleste danskere forringet. 3,75 millioner danskere ser nemlig tv på et gammeldags fjernsyn med billedrør, og alle disse apparater vil blive påvirket ved, at billedet på skræmen bliver mindre. DR sender signalet ud efter en såkaldt letterbox-metode, som man kender for film, hvor der er sorte bjælker i toppen og bunden af skærmen. De sorte bjælker får Samarbejdsforum for danske Lytter- og Seerorganisationer (SLS), Preben Sørensen, op af stolen. "Når langt de fleste danske fjernsyn ikke er bredformat endnu, så kunne DR godt have ventet. Den dag, mindst halvdelen af seerne har bredformat-fjernsyn, vil det være mere indlysende at skifte," siger han til Ingeniøren. Politikerne har besluttet, at alt tv skal sendes i bredformat fra 2009, når det analoge sendenet slukkes. Derfor mener Preben Sørensen, at DR burde vente til det tidspunkt. Men DR siger, at man har valgt at skifte til bredformat-produktion i takt med at tv-afdelingen flytter til Ørestaden. Fremover vil det kun være arkivstof og genudsendelser, der er i det såkaldte 4:3 format.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også