SBS TV har kig på brugerproduceret indhold

MediaWatch

SBS TV introducerer sidst i november en online platform, hvor ambitionsniveauet synes at matche TV 2s, og som vil vise vejen for web-tv. Tv-selskabets nye online-platform - www.nutv.dk - vil primært bestå af indhold fra egenproduktionerne på Kanal 4 og Kanal 5. Der bliver også mulighed for at leje film på nutv.dk, for SBS TV har indgået aftaler med flere indholdsleverandører. Planen er, at der inden så længe også bliver adgang til unikt indhold, der kun kan ses på nutv.dk. Her har SBS et godt øje til tidens nyeste trend, nemlig mere nicheorienteret indhold, som f.eks. videoer, der er produceret af seerne selv. SBS TV oplyser, at nutv.dk vil tage udgangspunkt i brugernes aktuelle behov og levere online indhold i en form, der passer brugeren, uanset om denne vælger at bruge nutv.dk via sin web-browser, sit media center, mobiltelefon eller de nye forskellige trådløse håndholdte apparater som iPod, PSP eller andre fremtidige gadgets. SBS' forretningsmodel er en kombination af abonnenter, der får fri adgang til egenproduktioner, samt pay-per-view for udvalgte film- og sportsbegivenheder. Baseret på SBS' udmeldinger til pressen er selskabets ambitionsniveau adskillige niveauer over, hvad MTG New Media har søsat indtil videre. MTG lancerede for nylig sport på nettet, både live sport og som Video-on-demand, i forbindelse med Champions League-turneringen. "Vi kan allerede nu se på interessen, at sport og sportsnyheder er meget efterspurgt på de nye platforme," siger direktør Jette Jørgensen, MTG New Media, til MediaWatch. Hun vurderer markedet således: "Alle opruster nu på nettet og SBS' model ligner jo helt TV 2's. Det bliver interessant at se, hvem der har den rigtige model for kunderne og den rigtige model for at kunne tjene penge på nettet og på andre nye platforme. Med de mange tilbud, der allerede i dag findes på nettet, gælder det jo om at give kunderne noget særligt, ikke bare mere af det samme. Det vil sige eksklusivt indhold, eller muligheder kunderne ikke har på anden vis."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også