Jesper Christensen: Fingrene væk Brian!

MediaWatch

Skuespilleren og filmproducent Jesper Christensen langer hårdt ud efter kulturministerens omfordeling af filmstøtten til kommercielle film. I dagens kronik i Jyllands-Posten skriver Jesper Christensen, at den danske tradition for at tage chancer med filmstøtten netop er skyld i dansk films succes i forhold Sverige og Norge, der er kommet bagud ved at have en stram branchestyring, som den kulturministeren nu lægger op til. Brian Mikkelsen (K) vil med sit nye forslag give halvdelen af filmstøtten til de såkaldte 60-40-film, dvs. de publikumssikre film som 'Far til Fire', ved at tage fra de konsulentstøttede mere nytænkende film. Men Jesper Christensen påpeger, at konsulentordningen herhjemme flere gange har overasket med at støtte film, der mod alle odds blev set af flere hundrede tusinder af mennesker. Samtidig har ordningen været altafgørende i den internationale anerkendelse af dansk films talent. Jesper Christensen nævner som eksempel Per Flys prisbelønnede succesfilm 'Bænken'. Den socialrealistiske fortælling om en alkoholiker (spillet af Jesper Christensen selv), der pludselig får sin datter og hendes søn ind på livet, blev dengang forhåndsdømt som kommerciel fiasko. Der vil dog altid være en spildprocent, når man støtter kunsten. Men det kan man ikke administrere sig fra, lyder Christensens kritik af kulturministeren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også