DR vil være medejer af Ritzau

MediaWatch

DRs bestyrelse har på sit møde torsdag besluttet at gå efter et medejerskab af det nationale nyhedsbureau Ritzau. Helt konkret er der lagt op til, at DR skal eje 20 procent af Ritzau. Det kræver dog, at aftalen vinder tilslutning på en generalforsamling i Ritzau. Hvis DR bliver medejer, vil det være første gang, at et elektronisk medie får medejerskab af Ritzau. Ritzaus bestyrelse anbefaler, at den nuværende dagblads-interessentkreds, som har stået bag nyhedsbureauet siden 1947, udvides med DR. "Lige nu er det vigtigt, hvordan DR såvel som andre medievirksomheder placerer sig strategisk i forhold til fremtidens mediemarked. For os er det vigtigt - ikke alene som storkunde, men i fremtiden direkte som medejer af Ritzau - at kunne være med til at sætte vores præg på de prioriteringer og den vision, der lægges til grund for bureauets arbejde i fremtiden, når vi nu har valgt fortsat at abonnere på Ritzaus service," siger DRs nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen. Et DR-medejerskab af Ritzau vil kunne træde i kraft 1. januar 2007.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også