Cybercity: Skævvridende TDC-rabat

MediaWatch

Det er konkurrenceforvridende, at TDC for at undgå politiske indgreb, får lov til at give rabat og sætte prisen op for alle fastnetkunder. Det mener bredbåndsudbyderen Cybercity, som er en del af Sonofon. Her forstår man ikke, at TDC får lov til at give mængderabat til kunder med både fastnet og bredbånd, skriver Berlingske Tidende. Siden 2000 har TDC taget overpris for de kunder, der har både fastnettelefon og bredbånd på samme ledning – ca. 250 mio. kr. om året. For at undgå et politisk indgreb har TDC sænket prisen for "dobbeltdækningen" med 40 kr. om måneden. Til gengæld er prisen på fastnet-abonnement hævet med ti kr. om måneden for alle. Men i stedet burde priserne på den delte, rå kobberforbindelse sættes ned, så engroskunderne - som Sonofon og Telia - selv kan beslutte, hvad der skal ske med besparelserne, mener man hos Cybercity. Ved at give rabat til selskaberne, der køber sig ind på fastnetforbindelserne, vil TDC heller ikke længere have brug for at trække en aktuel liste over kunder, der har både fastnettelefon og bredbånd, for at kunne udbetale de 40 kr. i rabat, påpeger strategi- og marketingsdirektør hos Sonofon, Jesper Hansen. Listen giver TDC mulighed for at få et dybt indblik i konkurrenternes gøren og laden, lyder kritikken fra Cybercity. Sammen med Telia har Cybercity klaget til Teleklagenævnet over at IT- og Telestyrelsen har sagt god for TDC's model. TDC kaldte i mandags diskussionen for "absurd" i Berlingske tidende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også