DR live på nettet

MediaWatch

DR1 og DR2 vises nu live på nettet. Samtidig har DR lavet en aftale med pladeselskabernes organisation om rettigheder til podcast og net-tv I går onsdag fulgte DR op på sin netradio og begyndte at sende live tv på internettet. Fremover vil DR også vise unikt indhold på nettet. Dr.dk/tv sender f.eks. live fra de nordiske mesterskaber i computerspillene 'Counterstrike' og 'Battlestrike' om en uge. DR offentliggør samtidig en aftale med pladeselskabernes brancheorganisation IFPI, som sikrer DR rettigheder til at kunne lægge alle programmer med cd-musik på nettet on demand. Programmerne bliver også tilgængelige på podcast. Udgangspunktet er, at programmer med cd-musik må ligge 30 dage som podcast. I det omfang musikken ikke udgør det bærende element, er der ikke nogen tidsbegrænsning. "Vi er rigtig glade for aftalen, som er unik både i dansk og international sammenhæng. Licensbetalerne kan nu selv bestemme, hvad de vil se, hvor de vil se det, samt hvornår de vil se det," siger direktør for nye medier og tv, Lars Grarup.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også