24timer giver tab på 1 mio. kr. om dagen

MediaWatch

JP/Politikens nye gratisavis 24timer er godt i gang med at æde aviskoncernens overskud, erkender adm. direktør Lars Munch. Han siger til Børsen, at resultatet for 2006 "bliver ikke prangende", og forklaringen ligger lige for. Flere hinanden uafhængige beregninger viser, at JP/Politiken dagligt taber 1 mio. kr. på at udgive 24timer. Lars Munch beskriver situationen på det danske avismarked som "uholdbar", fordi der skulle være 15 mio. danskere for at forsvare den fordobling af avisoplaget, der er sket, siden nogle islændinge første gang luftede ambitionen om at udgive en husstandsomdelt i Danmark. JP/Politiken-chefen er ikke en gang overbevist om, at der er plads til bare en enkelt husstandsomdelt gratisavis i Danmark. Så nogen skal dø, men det bliver ikke 24timer, lover Lars Munch. Han kan foreløbig trække på en egenkapital på 877 mio. kr., men derudover menes JP/Politiken at rumme skjulte pengereserver, fordi man i regnskaberne har værdisat sine ejendomme meget konservativt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også