Online-annoncer gav offline-salg

MediaWatch

For første gang har man påvist, at det kan betale sig at annoncere på internettet for en vare, man kun kan købe offline. Microsoft Digital Advertising Solutions og mediebureauet OMD har i fællesskab undersøgt effekten af en online-kampagne for McDonalds. Og konklusionen er, at fastfoodkæden tjente 1,25 kr. for hver krone, man brugte på online-annoncer. "Vi tør godt kalde det et gennembrud. Det er første gang, at vi kan dokumentere en direkte effekt på salget efter online-annoncering, når forbrugerne skal flytte sig fysisk væk fra computeren for at handle", udtaler Tue Harder Schandorff, der er chef for Microsoft Digital Advertising Solutions i Danmark. OMD hejser også flaget: "Det er ganske enestående, at det nu er lykkedes at dokumentere en effekt i offline transaktioner på baggrund af online eksponeringer," siger kontaktdirektør hos OMD Ulrik Grevenkop-Castenskiold.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også