Nyhedsavisen forsøgte at stjæle bude

MediaWatch

Nyhedsavisen anklages for at have forsøgt at kapre avisomdelere fra et konkurrerende selskab. Anklagen kommer fra det lille firma IBB Distribution A/S, der under aviskrigen ekstraordinært er tilknyttet Bladkompagniet, som står for omdelingen af 24timer og Dato. Ejer af selskabet Thomas Baunsøe siger til Børsens Nyhedstjeneste, at han i fredags oplevede, hvordan "nogle slipsedrenge" gik rundt nede ved et distributionslokale på Ermelundsvej i Gentofte, hvor de forsøger at overtale budene til at skifte til Nyhedsavisens distributionsselskab. Efter en skideballe sagde Nyhedavisens mand ifølge Thomas Baunsøe, at han er meget ked af det, der er sket, og at det ikke vil gentage sig. Nyhedsavisen udkom fredag for første gang i et oplag på 250.000 eksemplarer mod de forventede 500.000, angiveligt fordi der var problemer med en trykmaskine.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også