Google flirter med Youtube

MediaWatch

Google er parat til at byde omkring 9,5 milliarder kroner for Youtube, der ligger videoklip ud på nettet til fri afbenyttelse. Siden sommer har rygterne om et salg af Youtube svirret, og nu melder verdens største søgemaskine Google sig altså også blandt bejlerne. Det skriver Wall Street Journal. Det kan dog være en problematisk forretning, som Google har kastet sin kærlighed på. Flere analytikere forudser, at Youtube vil lide samme skæbne som den hedengangne fildelingstjeneste Napster, da Youtube lægger materiale ud, der er beskyttet af ophavsrettigheder. Trods debatten om Youtubes berettigelse, er det aldrig lykkedes for kritikerne at få lukket onlinetjenesten, og den er nu den førende og dominerende aktør på markedet for videotjenester. For leden indgik Warner Music en opsigtsvækkende aftale med YouTube om, at brugerne kan få adgang til Warners musikvideoer og interview-klip med kunstnere under selskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også