TV2 News kan ikke vente på kæmpe byggeri

MediaWatch

Når TV 2 News skydes i luften den 1. december, bliver det fra midlertidige lejede lokaler. Det er planen, at 24 timers nyhedskanalen skal indrette sit hovedkvarter på TV 2s nye store centrale domicil på Teglholmen i København, men dette byggeri er ikke færdigt til premieren, den første december. Det bliver det først i løbet af foråret. TV 2 News har derfor i en periode på 4-5 måneder lejet sig ind i lokaler i Støberigade, der ligger ca. 100m fra Teglholmen. TV 2 News etablerer afvikling og studie med en "News Room" dekoration. Sidstnævnte skal pilles ned igen til foråret og genopbygges i de rigtige lokaler. Økonomidirektør Anders Kronborg oplyser til MediaWatch, at dekorationen er af pap og ikke særlig dyr. Den tekniske afvikling bliver i Støberigade, hvor den skal stå for afvikling af både TV2 News og TV 2 Nyhederne. Anders Kronborg erkender, at det havde været lettere at vente med lanceringen af TV 2 News, til det store domicil stod færdigt. "Men Teglholmen startede før beslutningen om Nyhedskanalen - og den efterfølgende ombygning af Teglholmen kan ikke forceres yderligere. Samtidig betyder aftalen med distributørerne (TDC, Viasat), at vi skal i luften 1. december," siger han. TV 2 News har fået mellem 90 og 100 medarbejdere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også