DRRB Index: Dagblade taber terræn

MediaWatch

Dagbladenes salgsafdelinger - ikke mindst de nye - skal i arbejdstøjet, hvis mediekategorien ikke skal afgive mere terræn på mediemarkedet. Medieomsætningen i august måned er på niveau med august sidste år, nemlig 362 millioner kroner. Den stabile udvikling er mest et udtryk for, at august 2005 var kendetegnet af høj vækst. Hele årets samlede mediaomsætning for januar-august ligger ni procent over sidste års niveau i samme periode, viser DRRB Mediaindex, der bygger på indrapporterede omsætningstal fra mediabureauerne og er en forholdsvis sikker pejling på den reelle situation. "Ni procents vækst i år til dato er rigtig flot," siger direktør Peter Ottesen fra Mediabroker til MediaWatch. I august måned var det igen internettet; der spurtede frem med en øget omsætning på 44 procent. Også dagblade og outdoor viser pæn vækst med henholdsvis ni og syv procent. "Internettets vækst er høj som de andre måneder, men det er nyt, at tv nu blot er på niveau. Den manglede vækst skyldes, at der ikke er ledig reklametid," siger Peter Ottesen. Trods pæn dagbladsudvikling i august forstår Peter Ottesen godt, hvis der opstår rynkede pander i dagbladskategorien, som fra i dag er oppe på tre nye sultne gratisaviser. "Over hele året taber dagbladene terræn set i forhold til, at totalmarkedsvæksten er på ni procent. Og det må give bekymring i kategorien, der har forventninger og behov for at tiltrække mange nye annoncekroner," siger Peter Ottesen, der mener at markedstallene understreger de tårnhøje krav til en professionel og offensiv salgsindsats, der hviler på de tre nye aktører. Udviklingen har ikke været god for radio og biograf i 2006, og denne tendens fortsætter i august måned med et fald i omsætningen på henholdsvis 28 procent og 14 procent. "Radiomediet trækkes ned, fordi Sky Radio gik ud af markedet, og de tilbageværende aktører umuligt kan nå at samle det hele op," siger Mediabroker-direktøren. Se Mediaindexet på: http://drrbtemp.net.dynamicweb.dk/Default.aspx?ID=712&Purge=True

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også