YouTube sammenlignes med Napster

MediaWatch

Den utroligt populære video-delingstjeneste YouTube ender som musiksitet Napster, forudser stadigt flere analytikere. "YouTube vil blive sagsøgt, og det vil tabe," lyder det i en blog skrevet af analytikerne Josh Bernoff og Ted Schadler, som arbejder for den anerkendte konsulentfirma Forrester. Brugerne af YouTube oploader videoklip, som film- og tv-selskaber i mange tilfælde har rettighederne til. Og det vil medievirksomhederne ikke blive ved med at finde sig i. Et sagsanlæg vil udløse en kædereaktion, som i sidste ende vil tvinge YouTube til at fjerne alt materiale, der er underlagt copyright. Og det vil gøre tjenesten meget mindre interessant, lyder dommen fra Forrester-folkene. Analysen kommer efter, at it-guruen Mark Cuban i sidste uge kaldte alle, der kunne finde på at skyde penge i YouTube, for "idioter".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også