Willumsen overvejer også medier

MediaWatch

Skal Jens Willumsen fortsætte karrieren i stor koncern, kaste sig over entreprenøropgaver, eller trækker den glubske mediebranche? Fra i dag er Jens Wittrup Willumsen forhenværende topchef i SAS. Mulighederne står vidt åbne for nye arbejdsudfordringer indenfor transport, IT, reklame, kommunikation - eller i den stærkt dynamiske mediebranche, hvor han også har både erfaring og netværk. Lige nu må branchen nøjes med at spekulere. Det gør han også selv. "Jeg skal løse enkelte koncernopgaver i SAS i oktober, men ellers skal tiden gå med at finde ud af, hvad der nu skal ske. Jeg vil lytte til mit netværk efter gode ideer og tilbud. Det kan være i stor en virksomhed, som det jeg kommer fra, eller måske skal det skrues sammen på en helt anden måde," siger Jens Willumsen til MediaWatch, og bekræfter at han også lytter til den del af sit netværk, der befinder sig i mediebranchen. Jens Willumsens netværk tager udgangspunkt i hans tidligere beskæftigelse som marketingchef i SAS, direktør for Mediacom og direktør i Nielsen/AIM. I 2001 kom han tilbage til SAS-ledelsen i Stockholm med ansvar for den globale SAS-kommunikation, og i 2004 fik han så jobbet som vice-adm. direktør i SAS. Jens Willumsen har derudover en plads i branchens afgørende reguleringsinstans - Radio- og tv-nævnet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også