TDC blokerer for nye TV 2-kanaler

MediaWatch

TDC Kabel TV er ikke klar til at lancere flere TV 2 kanaler til næste år. Til december kommer nyhedskanalen TV 2 News. Og TV 2s nyhedskanal bliver den sidste TV 2-kanal i denne omgang, hvis det står til TDC Kabel TV, der leverer tv-signaler til over en million danske husstande. Direktør for TDC Kabel-tv Niels Breining siger til Berlingske Nyhedsmagasin, at TDC "ikke står klar til at indgå nye aftaler efter hidtil gældende forretningsmodeller." Det er dog også hans opfattelse, at TV 2 ikke de nærmeste år vil komme med flere tv-kanaler. Udmeldingen kan blive en kæp i hjulet på den masterplan, som TV 2s direktør Per Mikael Jensen har lagt - nemlig at sende flere niche-kanaler på markedet for at rette op på de langsomt sivende seertal fra TV2s hovedkanal. Reelt kan TV2 ikke komme uden om TDC, når de skal lancere en ny kanal. I lang tid har en sportskanal stået højt på TV2s ønskeliste, men TDC har sagt nej. Trods udmeldingen fastholder Per Mikael Jensen, at TV 2 også til næste år vil lave nye tv-kanaler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også