1,4 millioner fulgte livet i Korsbæk

MediaWatch

Matador kan stadig trække danskere til tv-skærmen. Da DR lørdag aften viste første afsnit af Lise Nørgaards serie så 1.383.000 danskere med. Det svarer til 70,3 procent af alle, der havde fjernsynet tændt på det tidspunkt. Specielt de unge og de ældre så med, da Mads Andersen-Skjern og sønnen Daniel kom til Korsbæk. Blandt de 3-14-årige var det 73,2 procent af alle med fjernsynet tændt, der så med, mens det var 75,8 procent af alle over 55 år. DR1-chef Ulla Pors Nielsen kalder det "fantastisk", at Matador stadig er så populær. "Tallene viser tydeligt, at Matador stadig fylder en masse i danskernes bevidsthed, og jeg er specielt tilfreds med, at der er så mange unge, der har set Matador - for en dels vedkommende for første gang. Det var blandt andet dét, vi gerne ville opnå ved at genudsende serien," siger hun. Da DR sidst genudsendte Matador i 1997-1998 var det i gennemsnit 72,1 procent af alle med tv’et tændt, der fulgte serien. De 24 afsnit af Matador blev første gang vist i 1978. Matador er det mest sete tv-program i danmarkshistorien. Da 24. afsnit af serien var på skærmen den 26. maj 1985 - i DRs monopoldage - kiggede 3.641.000 med.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også