Premiere på Stiftens weekendavis

MediaWatch

Det seneste skud i aviskrigen blev affyret i Århus fredag formiddag, hvor 'Århus Weekend' blev postomdelt. Ifølge Århus Stiftstidende dumper gratisavisen ind ad brevsprækken i 136.765 hjem sammen med posten. Redaktør Helle Holm mener, Århus Weekend kommer til at supplere bladhusets eksisterende gratisavis Århus Onsdag. "Vi giver tip om, hvad folk kan lave i weekenden. Vi kommer med madopskrifter, og så koncentrerer vi os især om oplevelses-stoffet, som kan give folk gode ideer. Vi er helt anderledes end de andre gratisaviser, for vi giver en komplet oversigt over de vigtigste og sjoveste muligheder i folks fritid," siger redaktør Helle Holm. Netop ønsket om at adskille sig fra de øvrige kombattanter i aviskrigen er vigtigt for Århus Weekend, der har fået en god modtagelse blandt annoncørerne, siger chefredaktør Per Westergård. "Vi markerer vores revir og laver et produkt, som læserne hellere vil have end andre gratisaviser. Vi glæder os samtidig over, at vi er blevet taget bedre imod af annoncørerne, end vi havde turdet håbe på," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også