Kritik af DR trækkes tilbage

MediaWatch

En rapport fra Kunstrådet, der kritiserer DRs kulturdækning, skal skrives om, efter at DR har påpeget store mangler. Rapporten er skrevet af Professor Ib Poulsen fra Institut for Kultur og Identitet på RUC og omhandler omfanget af udsendelser med litteraturoplæsninger og ny kompositionsmusik i DRs udsendelser. DR har højlydt protesteret over rapporten, der konkluderer, at der er blevet skåret i udsendelsen af begge de undersøgte genrer. Efter at have påvist en lang række fejl og misforståelser, skriver P2s kanalredaktør Hans Peter Larsen i et brev til Kunstrådet: "Det er åbenlyst forkert, at en så fejlbehæftet og ufuldstændig rapport nu ligger på Kunstrådets hjemmeside og med Kunstrådets prestige i ryggen. Det kan kun danne baggrund for forkerte konklusioner, misforståelser og mytedannelser." Indvendingen har åbenlyst gjort indtryk på rapportens forfatter. For på Kunstrådets hjemmeside kan man nu læse, at "Ib Poulsen har bedt om, at der bliver set bort fra den første udgave af rapporten." Professoren er nu gået i dialog med DR, der selvsagt er tilfreds med beslutningen. Den oprindelige rapport kan dog stadig downloades på Kunstrådets hjemmeside.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også