DR-satsning bag af dansen

MediaWatch

DRs nye fredagsprogram 'Førstevælger' har ikke kunnet klare konkurrencen fra TV 2s 'Vild med dans' og flyttes til lørdag kl. 19. I en pressemeddelelse konstaterer DR, at 'Førstevælger' fik ikke den succes hos hele familien Danmark fredag aften, som man havde håbet. "Det er naturligvis ikke tilfredsstillende," udtaler DR1-chef Ulla Pors Nielsen. Hun hæfter sig ved, at programmet er et helt nyt koncept, som DR selv har udviklet. "Vi ved godt, at det er forbundet med større risiko, end hvis man køber et allerede successikret tv-format fra udlandet. Men DR har nu engang en forpligtelse til at tage sådanne initiativer og dermed løbe en risiko - for at skabe et alternativ for familier med børn," siger Ulla Pors Nielsen. Førstevælger holder i første omgang pause og sendes næste gang lørdag 30. september kl. 19. Sendetidspunktet om lørdagen er valgt, fordi det passer bedre til målgruppen børn og unge, som ifølge DR i særlig grad har taget det nye program til sig.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også