Slut med dansk tv syd for grænsen

MediaWatch

Tv-kanalerne DR1 og TV 2 vil fra næste måned ikke kunne ses syd for grænsen, da Kabel Deutschland lukker for signalet. Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) kalder situationen en "katastrofe for det dansk-tyske grænseland, hvis vi ikke længere kan se dansk tv i Sydslesvig". I en pressemeddelelse skriver SSW, at det danske mindretal dermed bliver afskåret fra en vigtig informationskilde. "Det er et slemt tilbageslag for det voksende dansk-tyske samarbejde i grænselandet, der jo netop bygger på, at vi lærer hinandens sprog," lyder det bl.a. i meddelelsen. SSW mener, at ansvaret ligger hos Danmarks Radio, fordi licensen er så dyr, at det tyske kabel-tv selskab ikke vil betale den. Vælgerforeningen vil derfor henvende sig til statsminister Anders Fogh Rasmussen for at spørge om økonomisk støtte til at fortsætte udsendelsen af dansk tv syd for grænsen, som er en vigtig kilde til dansk kultur, samfund, politik og sprog. "Dansk tv er en af mindretallets livsnerver og derfor håber vi, at regeringen vil understøtte os i vores anliggende overfor DR og TV2," lyder det videre i pressemeddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også