Tidligere MTV-chef leder nyt mediabureau

MediaWatch

Den tidligere MTV Danmark direktør, Niels Viby, er udnævnt til direktør for Maxus, der udrulles som et selvstændigt bureau. Før direktørjobbet for MTV Danmark var Niels Viby i flere år hos Carat Danmark, i rollen som Business Development Director. Maxus har i en årrække været et underselskab til Mediaedge:cia. Nu udrulles bureauet som et selvstændig brand. Det har allerede sin egen kundeportefølje og en årsomsætning i 2005 på ca. 100 mio.kr. i Danmark, som tages med til nye kontorer på Østerbro. Der findes også en afdeling i Århus. "Vi vil ikke søge at tiltrække de helt store kunder, men vi er den ideelle samarbejdspartner for de mellemstore annoncører; typisk selskaber der kræver nytænkning og brug af nye media, herunder digitale media, for på den måde at udfordre de store," siger Niels Viby. Niels Viby vurderer, at timingen er god, for hele mediemarkedet er i fuld gang med at tilpasse sig nye behov, efterhånden som annoncørerne efterspørger flere og bredere ydelser inden for kommunikationsrådgivning. "Samtidig ser vi, at kompleksiteten og forandringshastigheden er skærpet kraftigt, ikke mindst i den danske mediaverden," siger han. Niels Viby uddyber overfor MediaWatch, at udviklingen på mediemarkedet intensiveres på fire fronter: De traditionelle mediehuse gør op med de gamle "siloer" og arbejder mod større integration og konvergens på tværs af platforme. De nye medier har vækstrater på over 20 procent, og et af markederne med størst vækst – søgemaskineoptimering - eksisterede ikke engang for 5 år siden. "Annoncørernes opgaver er også mangedoblet. Aldrig før har de skulle vurdere så mange muligheder, samtidig med at kravet til ROI er blevet skærpet. Forbrugerne zapper, blokerer og spoler væk fra reklamerne som aldrig før. De tager magten, og annoncørerne er snart underlagt deres nåde," siger han. Maxus indgår i gruppen af WPP-ejede mediabureauer, der går under betegnelsen GroupM. GroupM Danmark omfatter endvidere Mediaedge:cia, Mediacom og MindShare. Niels Viby refererer direkte til GroupMs nordiske lederteam, der består af Claus Gilbert Clausen og Jonas Hemmingsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også