Nyt domæne skal booste mobilt internet

MediaWatch

Internet-domæner, der ender på .mobi, skal kick-starte det mobile internet og sørge for, at danskerne bruger flere webbaserede services fra mobiltelefonen. "Der har længe været behov for et særskilt domæne, som tydeligt signalerer, at en internetside er til at se via en mobiltelefon. I dag er det for det meste både håbløst og tidskrævende at gå på internettet fra sin mobiltelefon," siger Michael Kanstrup, der er direktør for salg og marketing i Speednames. Ifølge virksomheden, der er en af Europas førende udbydere i beskyttelse af virksomheders rettigheder på internettet, vil det nye domæne være oplagt til at hente nyheder, spille hos bookmakere, tjekke tv-programmer og se priser hos rejseselskaber. Michael Kanstrup mener, at domænet vil gøre det lettere for mobilbrugerne. "Mange gætter sig i dag til webadressen på det firma, de vil besøge på Internettet. Mobi-domænet har den fordel, at det er selvforklarende og dermed tydeligt signalerer, at indholdet udelukkende er beregnet til at blive set via en mobil enhed," siger han. Fra den 26. september kan alle virksomheder og privatpersoner ansøge om et .MOBI-domæne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også