Microsoft fremviser iPod-killer

MediaWatch

Microsoft har løftet sløret for it-gigantens medie-afspiller Zune, der går under navnet "iPod-killer". Zunes vigtigste mission i livet er nemlig at æde sig ind på det marked for transportable musik- og video-afspillere, som konkurrenten Apples iPod dominerer totalt. Microsofts udspil lider under den klare ulempe, at iPod'en har fem års forspring. Men det hul agter Bill Gates at lukke via teknologisk overlegenhed, skriver Reuters. I modsætning til iPod'en vil Zune således indeholde Wi-Fi, der giver trådløs opkobling til internettet, så man kan downloade filer, mens man er på farten. Afspilleren vil også have en trådløs feature, som sætter en bruger i stand til at udveksle filer med en anden bruger uden kabler. Den første Zune-afspiller har 30 GB hukommelse og kommer i tre farver: Sort, hvid og - som noget af en overraskelse - brun. Microsoft satser meget på at have Zune på markedet, inden julehandelen går i gang.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også