Dansk videoforum på nettet
I dag er der premiere på videodelingstjenesten Bubblare.dk, hvor man kan dele egne optagelser med alverdens internetbrugere. Sitet er en dansk udgave af det amerikanske video-community 'Youtube', hvor man kan uploade egne film og dele dem med resten af verden. Oskar Kalmaru, som er direktør hos Bubblare, siger til eb.dk, at danske film ofte drukner i mængden på de udenlandske sites, og at der derfor er brug for en dansk udgave af 'Youtube'. Bubblare er også lanceret i Sverige og Norge. Det er gratis at se eller lægge videoer på nettet.