Punkt1 tilbyder mobiltelefoni

MediaWatch

Danmarks største hvidevarekæde Punkt1 tager nu kampen op med telegiganter som TDC, Sonofon og Telia. Hvidevaregiganten går efter at få del i det stadigt voksende mobilmarked ved at tilbyde billig telefoni via internettet og sine 115 butikker. Kædedirektør for Punkt1, Allan Baadsgard, siger til Jyllands-Posten, at der - dømt ud fra konkurrencen, priserne og de mange tilbud om f.eks. gratis taletid for at skifte selskab - er plads til en udbyder, der går mere aggressivt til priserne. Han mener, at Punkt1Mobil har en stor fordel i forhold til de selskaber, der tidligere har taget kampen op med de nuværende spillere på markedet, da de som detailkæde allerede har et velfungerende distributionsnet og et gennemarbejdet varemærke. TDC, Sonofon og Telia sidder på 86 procent af de danske mobilkunder. De resterende 14 procent bliver delt mellem omkring 15 små og mellemstore selskaber.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også