Masser af DAB kanaler i udbud

MediaWatch

I begyndelsen af næste år tilbydes private medier tre landsdækkende DAB-kanaler og derefter et stort antal lokale DAB-kanaler. Det oplyser Mediesekretariatet til MediaWatch. Mediesekretariatet vil senest den 1. november levere et oplæg til Kulturministeriet om detaljerne i de to udbud. Herefter skal det politiske system tage stilling til de endelige udbudsvilkår, og så skal Radio- og tv-nævnet gennemføre udbudene. Det må på nuværende tidspunkt forventes, at udbuddet af de landsdækkende kanaler i det såkaldte MUX2 kommer først. Det sker formentlig i første kvartal 2007, hvis alt går glat gennem det politiske system. Der skal bl.a. sendes en udbudsbekendtgørelse i høring, inden den endelig kan træde i kraft. TV 2s radio og Radio 100FM har hver rådighed over 256 Kbit/s i deres MUX, men Radio 100FM og Sky Radio har hidtil benyttet 192 Kbit/s hver. Derfor er det sandsynligt, at udbuddet af MUX2 bliver på tre radiokanaler á 192 Kbit/s. Hensynet til flest muligt radiokanaler vil formentlig veje højt, vurderer Anders Clemmensen fra Mediesekretariatet. Hvis denne linje følges på det såkaldte L-bånd, vil der kunne udbydes op til seks lokale DAB-kanaler i hvert af de 41 udvalgte lokalområder. Der har løbende lydt kritiske røster af lydkvaliteten på DAB, kontra det gamle FM, men DRs direktør for distribution, Paul Samsø, oplyser til MediaWatch, at tidligere undersøgelser viser, at når der anvendes 192 KB, er det en fuldt tilfredsstillende lydkvalitet for alle almindelige mennesker. En undersøgelse fra et engelsk universitet viste for godt ét år siden, at 160 KB er på højde med god stereo FM kvalitet. Læg dertil at DAB er mere støjfri, tilføjer han. Endelig hører det med, at blot 64 KB f.eks er rigeligt til en talekanal, anfører Paul Samsø I England sendes der stort set kun med 128 KB pr. sekund, men DR sender med lidt mere til kritiske kanaler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også