Gratisaviser taber en mio. kr. om dagen

MediaWatch

De to nye gratisaviser, 24timer og Dato, tjener så lidt på annoncer, at de giver tab på op mod en million kroner om dagen. Direktøren i trykte medier i mediaedge:CIA, Torsten Lehrmann, siger til Politiken, at hans forsigtige estimat er, at aviserne koster ca. en million kr. om dagen. Politiken har optalt, hvor mange annoncer, der var i Dato i mandags, hvilket beløb sig til to små annoncer. Den ene var en reklame for en liebhavervilla, som indrykkeren, Henrik, oplyser, at han havde givet 3.000 kr. for. Den anden annonce var mindre, hvor artiklen konkluderer, at Dato ikke har hevet mere end 4.500 kr. ind i annoncer i mandags. Det ser nogenlunde ud på samme måde i 24timer, som ejes af JP/Politikens hus, hvor der stort set kun er egne annoncer. Men det har de to aviser også regnet med fra begyndelsen. Datos annoncechef Søren Hyldegaard siger, at alt går som planlagt, samme besked findes hos 24timer, hvor direktør Torsten Bjerre Rasmussen, der indrømmer, at det ikke er nogen god forretning. Han regner dog med en lysere fremtid, når der i slutningen af september kommer læsertal for de to aviser. Tallene skal bruges som dokumentation overfor annoncørerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også