Telia angriber fastnettet

MediaWatch

Telia lancerer i dag et nyt produkt, der gør mobiltelefonen til en IP-telefon, når man er hjemme. Dermed spares fastnetabonnementet. Det nye abonnement hedder 'Home Free' og skal få folk væk fra fastnettelefonen. Men det nye tilbud blandes internettelefoni og mobiltelefoni, således at man kan bruge mobiltelefonen til IP-telefoni, når man er hjemme. Når man forlader hjemmet skifter telefonen automatisk over til det almindelige mobilnet. "Danske familier kan nu droppe fastnetabonnementet uden at miste deres fastnetnummer og samtidig spare næsten 20 pct. på deres telefonregning. En typisk familie, der har fire mobiltelefoner og en fastnettelefon vil med Home Free kunne spare mellem 3.000 og 4.500 kr. på telefoni om året," siger adm. direktør i Telia, Jesper Brøckner. Det koster 189 kroner om måneden for et Home Free Familie abonnement, hvor en familie kan koble op til fem mobiltelefoner til abonnementet. Det er gratis at ringe til fastnetnumre hjemmefra, ligesom husstandens medlemmer uden betaling kan ringe til hinanden – også uden for hjemmet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også