Universal satser på gratis musik

MediaWatch

Verdens største udbyder af musik Universal sadler fuldstændigt om og lægger hele sit omfattende musikkatalog på nettet til gratis download. Universal har indgået en aftale med musiktjenesten Spiralfrog, der udelukkende skal finansieres af reklamer, fremgår det af en pressemeddelelse. Den overraskende kovending fra Universal er selskabets svar på den omfattende piratvirksomhed på internettet og er samtidig et angreb på it-gigantens Apple, der har skabt en milliardforretning med musikbutikken iTunes. ITunes og den tilhørende afspiller iPod'en er verdensherskere på mp3-markedet, men spørgsmålet er, hvor mange, der gider betale 99 cent for et musiknummer hos Apple, når de fra december kan hente alt, hvad Universal producerer, gratis hos Spiralfrog. Musiktjenesten går i luften til december i USA og Canada, hvor Universal-stjerner som U2 og Gwen Stefani kan downloades uden betaling.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også