Digitalisering truer mindre biografer

MediaWatch

Filmselskaberne vil ikke udsende film på de gamle celluloidstrimler, så biograferne er tvunget til enorme investeringer i digitalt udstyr. Danske Biografers formand, Kim Pedersen, siger til Erhvervsbladet, at kravet om udskiftning af de gamle fremvisere med nyt digitalt udstyr betyder, at op mod 100 af landets 165 biografer risikerer at lukke. Siden 1980 er antallet af danske biografer næsten halveret fra 320 til 165. En af de gamle biografer, som skal skifte udstyr er Gloria Biograf i København. Her siger direktør Claus Isachsen, at mange biografer ikke selv kan finansiere udstyr, så der må laves en løsningsmodel. De danske biografer, Dansk Film Institut og Dansk Filmproducentforening forhandler i øjeblikket om overgangen til digital teknologi. Brancheforeningen mener, at producenterne må tage en del af ansvaret. Der kommer ikke flere i biografen, fordi det er digitalt, mens producenterne sparer enorme summer på kun at skulle udsende filmene digitalt. Derfor bør de være med til at finansiere omlægningen, siger Kim Pedersen. Det gør man allerede i USA, men alligevel anslås det, at 7.000 biografer ud af 35.000 må lukke, fordi digitaliseringen er for dyr for dem.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også