Nyhedsavisen kræver beklagelse

MediaWatch

Nyhedsavisen kræver nu en beklagelse fra fagbladet Journalisten, der startede en mediestorm mod gratismediet i sidste uge. Der blev sået kraftig tvivl om Nyhedsavisens finansieringsgrundlag og fremtid i sidste uge, da Journalistens hjemmeside bragte en artikel om, at Dagsbrún begrænsede sit engagement i avisen. Det fremgik også, at man søgte nye investorer til projektet. I kølvandet på nyheden mente flere medieforskere, at avisen aldrig kommer på gaden. Det forløb er Nyhedsavisens ledelse ikke glade for. Nyhedsavisen har krævet en beklagelse, hvor Journalisten i samme opsætning vedkender sig, at man har overtrådt god presseskik ved ikke at ringe til Nyhedsavisen for en kommentar, før man publicerede historien. Journalisten har til fredag til at svare, skriver Markedsføring. "Ellers ender sagen i Pressenævnet," siger chefredaktør David Trads til bladets hjemmeside.. Nyhedsavisen er forundrede over den efterfølgende pressestorm, fordi planen om at hente flere investorer ind i projektet blev nævnt i marts måned i et interview i Jyllands-Posten med Dagsbruns chef Gunnar Smári Egilsson. I interviewet sagde han, at der formentlig ville blive flere investorer involveret i såvel gratisavisprojektet som et eventuelt opkøb af hele eller dele af den norske mediekoncern Orkla Media.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også