Berlingske giver 40.000 aviser væk

MediaWatch

Alle Berlingskes læsere kan forære to abonnementer på 25 dage væk, når avisen overgår til tabloid-format 28. august. Kampagnen er Berlingskes modtræk til de nye gratisaviser, skriver Børsen. Det betyder, at Berlingske sender mindst 40.000 gratis aviser ud dagligt i den kommende periode. Dertil kommer et indtil videre ukendt antal prøveabonnenter, der får avisen i 25 dage for kun 25 kroner. De mange gratis aviser samtidig med en større markedsføringskampagne kan komme til at ramme Berlingske hårdt økonomisk, skriver dagbladet. Avisens indtjening er i høj grad baseret på annoncesalg, og flere mediebureauer spår, at annoncepriserne falder med 20 procent. Dermed kan Berlingskes direktør Peter Lindegaard komme til at mangle et trecifret millionbeløb på årsplan. Lindegaard siger dog til Børsen, at han ikke tror, Berlingske vil blive ramt nævneværdigt i annoncekrigen. Berlingske har veldefinerede, attraktive målgrupper og har ikke tænkt sig at sænke prisen, lyder det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også