Berlingske ønsker landsdækkende radiostation

MediaWatch

Selv om Det Berlingske Officin var passiv på onsdagens auktion, har koncernen stadig blikket rettet mod landsdækkende FM radio. Det Berlingske officin var overraskende ved at tilmelde sig auktionen, men afgav aldrig et bud. "Der var ingen grund til at byde op. Vi ville vente og se, hvor niveauet endte, før vi ville ind i kampen, og det nåede vi så ikke, fordi prisen kom for højt op i forhold til vores vurdering af markedspotentialet," siger koncerndirektør Lasse Bolander til MediaWatch. Koncerndirektøren fastslår dog, at koncernen fortsat er interesseret i radiomediet. "Vi har muligheder for at engagere os i radio via de sendemuligheder, som Jyske Vestkysten råder over, og derfor fortsætter vi også arbejdet med radio på lokalt og regionalt plan," siger han. De sendemuligheder, det drejer sig om, er regionale networks som Radio Victor og Skala FM, men der er også tale om én velplaceret sender i Storkøbenhavn. Lasse Bolander har ingen aktuel vurdering af officinets interesse i at byde på DAB-kanaler, men FM ligger højt på agendaen. "Vi har da håb om, at man snart får gennemført en replanlægning af FM-båndet. Det burde give muligheder for at komme ind på radiomarkedet," siger koncerndirektøren og henviser til, at en replanlægning kan føre til udbud af alt mellem to og 15 mere eller mindre landsdækkende radiostationer. Da Sky Radio afhændede alle aktiviteter i Danmark i november, overtog Jyske Vestkysten, der ejes af Det Berlingske Officin, forpligtelser og flere af Sky Radios oprindelige lokale sendetilladelser i Ribe Amt og i København. De jyske sendemuligheder indgår nu i Jyske Vestkystens radiostationer, mens den Københavnske sender, 95,0 FM, ligger ubenyttet hen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også